Eksem og Allergi


Lider din hund eller kat af hudproblemer?

Eksem, allergi, infektioner og andre hudlidelser er meget hyppige problem hos både hunde og katte. Årsagerne til eksem og allergi er forskellige fra dyr til dyr og kræver en grundig undersøgelse hos en dyrlæge. Symptomerne på de nævnte lidelser er typisk at dyret klør sig hyppigt, slikker sig på poter, har rødme eller udslæt, gnider sig op af genstande eller lider af hårtab.

 

Vi undersøger dit kæledyr

Har du mistanke om, at din hund eller kat lider af eksem, allergi eller andre hudproblemer, så kontakt vores klinik og bestil en tid til en konsultation. Vores dygtige og kompetente dyrlæger vil undersøge dit kæledyr grundigt, så vi bedst muligt kommer tættere på en diagnose. Vi tager en grundig snak med dig om dine observationer, da det kan hjælpe os et skridt nærmere årsagen til problemet. Hvis det er nødvendigt, foretager vi prøver på dyret, som vi sender til undersøgelse i vores laboratorium. 

 

Gode råd til behandling

Når diagnosen er stillet, finder vi frem til den rette behandling. Ved tegn på parasitter eller infektioner, vil en akut behandling kunne løse problemet. Ved eksem og allergi kræves der ofte flere besøg i klinikken, da det kan være svært at finde den præcise årsag til lidelsen. Nogle typer af eksem og allergi vil hunden eller katten aldrig slippe af med, og det er derfor vores opgave at finde den bedst mulige lindrende behandling til dyret.

 

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om, hvorvidt din hund eller kat lider af eksem, allergi eller andre hudlidelser, så kontakt vores klinik på telefon 4362 0525. Vi undersøger gerne dit kæledyr i klinikken, hvis vi har mistanke om en hudlidelse. Vi er beliggende i Albertslund, men hjælper gerne kunder i både Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Taastrup og resten af lokalområdet.

Top