Ved Albertslund Dyreklinik kan du være sikker på, at dine kæledyr vil få foretaget kompetente tandbehandlinger.
Vores personale har mange års erfaring inden for pleje og behandling af tænder på kæledyr.
Tandrensning er en af de tandbehandlinger, som foregår med dit dyr i fuld narkose, for at sikre frie luftveje og størst mulig sikkerhed for dit dyr, samtidig er der ro til at behandle alle tænder og se mundhulen ordentligt.
En tandekstraktion er en tandbehandling, som indebærer udtrækning af én eller flere tænder. Der er forskellige situationer, som kan kræve dette.
Det kan fx være ved parodontose, tandresorptioner og skader.
Hvis et dyr har haft tandkødsbetændelse i længere tid, så risikerer man at det udvikler sig til parodontose. Parodontose er en tilstand af dyb tandkødsbetændelse, som påvirker det tandkød, som hjælper med at holde tænderne fast. Ved parodontose kan tænderne altså være løse, og nogle gange er det nødvendigt at trække en eller flere tænder ud.
Tandresorptioner er en tilstand vi typisk ser hos katte. Det er en sygdom hvor tanden langsomt bliver nedbrudt, hvilket kan være smertefuldt. Det kan være svært at se med det blotte øje, da skaden ofte sidder under tandkødsranden og vi vil altid bruge røntgen for at se omfanget. Der er tit mere end en tand, der er ramt.
Nogle gange er uheldet ude og dyret knækker eller flækker en tand. I de tilfælde kan det være nødvendigt at trække tanden ud. Skader på tænderne, som ikke skyldes sygdom, opstår tit under leg – særligt for hunde. Tænderne kan blive slidt, hvis hunden leger meget med bolde og bærer rundt på dem. Nogen hunde leger med sten, hvilket også slider meget på tænderne. Uanset årsagen til slidte tænder er risikoen, at der bliver slidt hul helt ind til tandroden, hvilket kan være smertefuldt.
Hos kaniner og marsvin
Hos hunde
Nogle tandproblemer hos kaniner og marsvin kan afhjælpes med en tandslibning og/eller fræsning af de tænder, der er for lange. Dette kan være nødvendigt, hvis dyrets tænder ikke bliver tilstrækkeligt slebet naturligt når det spiser.
Sådan en procedure er normalt ikke smertefuld. Dit dyr vil desuden blive let bedøvet, for at forsikre at det ikke bliver forskrækket og, at vi kan udføre vores arbejde korrekt.
Ring til os
Åbningstider
Her bor vi
Følg os