Der er kommet ny lovgivning og det vil komme til at påvirke vores arbejde her på Albertslund Dyreklinik.
Vi prøver i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening og resten af Danmarks praktiserende dyrlæger for hunde, katte og de eksotiske kæledyr som kaniner og gnavere, fugle mm, at navigere igennem de nye europæiske love, som unægteligt kommer til at påvirke din, dit kæledyrs og vores hverdag.
Målet
De nye EU-regler er til for at øge fokus yderligere på forsvarlig brug af antibiotika og sundhedspåvirkende medicin. Intentionerne med denne nye lov er gode; nemlig at nedbringe unødvendigt medicinforbrug til dyr, som ender i fødekæden, og derved forhåbentligt forhindre udvikling af resistente bakterier i samfundet.
Problemet
Problemet er dog at denne nye forordning også kommer til at påvirke det, vi som dyrlæger må ordinere til din hund, din kat, og i særlig grad din kælekanin.
Kaniner er i EU erklæret som værende produktionsdyr pr definition, og dette er ufravigeligt. Lige meget hvad, kan du eller din dyrlæge ikke erklære, at den ikke er en del af fødekæden.
Hvad betyder den nye lovgivning for så dig som hunde/katte/marsvineejer?
De nye receptkrav omhandler:
Der kommer også nye krav i forhold til resistensbestemmelse, som derfor kræver udvidet diagnostik ved infektiøse lidelser. Det betyder større udgifter for os og dermed også for jer.
Hvad betyder den nye lovgivning for dig som kaninejer?
Det er ikke længere lovligt for alle at behandle deres kanin derhjemme, heller ikke med medicin som skal i munden, eller selvom det er en fortsat behandling. Du må kun behandle hjemme, hvis du har et medicinhåndteringskursus.
Vi fortsætter på klinikken med at behandle dyr, men du skal have et medicinhåndteringskursus for at behandle med receptpligtig medicin eller fortsætte påbegyndt behandling hjemme
Der er mere papirarbejde i forbindelse med medicinering og behandling af fødevareproducerende dyr (kaniner). Dette skyldes blandt andet tilbageholdelsestider, som er en lovbestemt karensperiode hvori et fødevareproducerende dyr ikke må indtages/deres produkter ikke må indtages. Denne periode er vi nu forpligtet til at informere jer om skriftligt.
Medicinhåndteringskursus
Vi håber og arbejder ihærdigt på, at kunne afholde medicinhåndteringskurser, eller kunne henvise til andre steder der holder dette, med fokus på kanin. Dette tager desværre tid. Vi vender tilbage så snart vi ved mere (vi afventer svar fra Fødevarestyrelsen).
Ikrafttræden
Lovkravene træder i kraft fredag den 28. januar 2022, og selvom alle landets dyrlæger, Den Danske Dyrlægeforening, mange andre foreninger og ikke mindst dyrlægestande i andre lande, har forsøgt at råbe op omkring disse ændringer det seneste år, så er der i øjeblikket ikke andet mulighed end at følge den nye lovgivning, med de udfordringer det medfører
Frustration
Vi forstår godt hvis ovenstående vil vække frustrationer, det gør det også hos os! Mange behandlinger vil blive mere besværlige og omkostningstunge og vi kan desværre ikke gør noget for at forhindre det, så vi håber på jeres forståelse.
Fortsat hjælp til syge dyr
Vi vil fortsat dyrene det bedste, og som nævnt fortsætter vi med at tage os godt af jeres kælekaniner, hunde, katte mv. som hidtil, og trods ovenstående så husk at kontakte din dyrlæge ved sygdom hos dit dyr.
Hvis I er i tvivl om, hvad den nye lovgivning får af betydning for netop jeres dyr, så kontakt endelig klinikken så skal vi gøre vores bedste for at svare og finde en løsning inden for den nye gældende lovgivning – men vær tålmodige, det hele er også nyt for os.
Venlig hilsen
Albertslund Dyreklinik
Ring til os
Åbningstider
Her bor vi