Hos Albertslund Dyreklinik og Dyrlæge tilbyder vi Id-mærkning samt registrering af dit kæledyr.
Vores personale er professionelt og har mange års erfaring med behandling af private dyr.
Du kan derfor roligt regne med, at dit kæledyr er i de bedste hænder på vores klinik.
Det er lovpligtigt at alle hunde er ID-mærkede og registrerede, når de er fyldt otte uger.
Vi chipmærker hundene. En chip er et lille implantat, som sættes ind under huden på hunden i nakken ved hjælp af en kanyle.
Det kan gøres mens dyret er vågen og volder ikke dit kæledyr nogen særlig smerte.
Vi anbefaler at alle katte enten bliver chipmærket eller øretatoveret både for ejers og for kattens skyld. Det gælder både inde- og udekatte.
Hvis uheldet er ude og katten fx bliver væk, bliver påkørt eller falder ud af et vindue, så har vi mulighed for at finde frem til ejer og sørge for genforening og eventuel behandling af skader.
Der er større chance for at en mærket kat får hjælp af forbipasserende. En umærket kat, som indleveres hos os, er i lovens forstand herreløs og risikerer at blive aflivet.
Øretatovering af katte kræver bedøvelse, og i langt de fleste tilfælde anbefaler vi at få det gjort samtidigt med kastration/sterilisation af katten, så katten kun skal bedøves en gang.
Vi laver øremærket i begge ører.
Fordele: Øremærket er synligt for alle og kræver ikke nødvendigvis at katten bringes til dyrlægen for aflæsning
Ulemper: Øremærket kan med tiden blive svært at aflæse.
Fordele: Chippen kan altid aflæses præcist af en person med en chipscanner.
Ulemper: Det er ikke synligt, at katten har en chip, og kræver at katten bringes til enten dyrlæge eller politi.
Chipmærkning af katte er ved at blive mere udbredt. En chip er et lille implantat, som sættes ind under huden på hunden i nakken ved hjælp af en kanyle. Det kan gøres mens dyret er vågen.
Man kan vælge både at chip- og øremærke til sin kat. På den måde kombineres fordelene fra begge metoder.
Husk at ID-mærket skal registreres i et register. Der findes flere registre i Danmark. Vi benytter Det Danske Katte register.
Ring til os
Åbningstider
Her bor vi