Tandbehandling


Nedenfor kan du læse om nogle af de tandbehandlinger vi tilbyder. Kontakt os for yderligere spørgsmål.

Tandrensning med ultralyd og efterfølgende polering.

Tandrensning foregår med dit dyr i fuld narkose, for at sikre frie luftveje og størst mulig sikkerhed for dit dyr, samtidig er der ro til at behandle alle tænder og se mundhulen ordentligt.

Først renses tænderne fri for tandsten og plak med ultralyd og håndinstrumenter, derefter tjekker vi tændernes og tandkødets tilstand og kigger efter tegn på tandkødsbetændelse, parodontose, tandresorptioner og skader.

Tandrøntgen.

Tandrøntgen gør det muligt at se tændernes rødder og kæbeknoglerne under tandkødet. Tænderne på katte og hunde har mellem en og tre rødder hver, og de kan være dobbelt så lange som den del af tanden man kan se over tandkødsranden

Tandrøntgen benytter vi i to situationer:

  • Hvis vi under en tandrensning opdager nogle tegn på skader eller sygdom i tænderne.
  • Ved akut opståede skader på tænderne, hvor det skal afgøres om tandroden er blottet og har brug for behandling.

Tandekstraktioner

Der er flere situationer, der kan kræve at man bliver nødt til at trække en eller flere tænder ud. Det kan fx være ved parodontose, tandresorptioner og skader.

Parodontose:
Hvis et dyr har haft tandkødsbetændelse i længere tid, så risikerer man at det udvikler sig til parodontose. Parodontose er en tilstand af dyb tandkødsbetændelse, som påvirker det tandkød, som hjælper med at holde tænderne fast. Ved parodontose kan tænderne altså være løse, og nogle gange er det nødvendigt at trække en eller flere tænder ud.

Tandresorptioner:
Tandresorptioner er en tilstand vi typisk ser hos katte. Det er en sygdom hvor tanden langsomt bliver nedbrudt, hvilket kan være smertefuldt. Det kan være svært at se med det blotte øje, da skaden ofte sidder under tandkødsranden og vi vil altid bruge røntgen for at se omfanget. Der er tit mere end en tand, der er ramt.

Skader:
Nogle gange er uheldet ude og dyret knækker eller flækker en tand. I de tilfælde kan det være nødvendigt at trække tanden ud.

Skader på tænderne, som ikke skyldes sygdom, opstår tit under leg – særligt for hunde. Tænderne kan blive slidt, hvis hunden leger meget med bolde og bærer rundt på dem. Nogen hunde leger med sten, hvilket også slider meget på tænderne. Uanset årsagen til slidte tænder er risikoen, at der bliver slidt hul helt ind til tandroden, hvilket kan være smertefuldt.

Fejlstillinger af tænderne:

Hos kaniner og marsvin

Hos hunde

Tandslibning

Nogle tandproblemer hos kanin og marsvin kan afhjælpes med slibning og/eller fræsning af de tænder, der er for lange.

Top